ARBEJDSGLÆDE SOM LEDELSESREDSKAB

Kan du huske sidst du fik en god, kreativ og ladesiggørlig ide? Og kan du huske, hvordan du havde det?

Mit gæt: Du blev glad! 

Glæde er kroppens signal om, at man er på rette vej. Forskningen har for længst vist, at krop og sind hænger sammen, og at påvirkningen går begge veje. Man smiler når man er glad, og man bliver glad af at smile!

Du kender nok også fornemmelsen af, at glæde bliver betragtet som useriøst. At det helst skal gøre ondt, før det gør godt. At der er prestige i at slide sig en pukkel til .

Men det er en organisatorisk fejlslutning – i hvert fald hvis man gerne vil have folk til at få gode ideer, være mere effektive og mindre stressede. Man bliver mere kreativ, produktiv og åben, når man er glad, og det smitter!

Men kan glæde være et ledelsesredskab?

  • Kan man planlæge følelser – er det ikke folks egen sag, hvordan de har det?
  • Træn glæden og organiser jer så det bliver nemt – men sku´ det løse problemerne?
  • Fejr jeres fejl og lav en ja-kultur – skal man så være blød og ukritisk hele tiden?
  • Vær opmærksom på jeres styrker og dyrk dem – men hvad så med alt det, der kan gå galt?
  • Kobl medarbejderne sammen så de får glæde af hinanden – hvem skal så gøre det sure arbejde?
  • Formuler politikker og retningslinjer positivt  – er der nogen der vil tage dem alvorligt?
  • Jeres handlemønstre skal afspejle jeres intentioner – skal man så bare gå rundt og være glad?
  • Følelser er også personlige og de smitter. Det starter med dig som leder – skal lederen altid gå forrest?

Du kan arbejde med glæden som mål i sig selv. Har du medarbejdere, der interesserer sig for deres arbejde og forstår deres opgave, så vil du se overraskende resultater på alle bundlinjer.

Foredraget formes efter jeres organisations udfordringer og behov.